Mennesker forandrer sig – det må vores arbejdspladser også
Menneskers livsværdier, behov og forventninger til arbejdslivet er under forandring.
Vi ønsker i stigende grad mening, indflydelse, fleksibilitet og fællesskab. Et arbejdsliv, hvor der er plads til vores forskelligheder, og hvor vi kan bringe vores faglighed og drivkraft i spil.
Det stiller nye krav til måden, vi leder, organiserer og samarbejder på.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal lave det hele om.
Der findes allerede en stor menneskelig kapacitet på vores arbejdspladser, som ikke altid får mulighed for at komme i spil.
Min erfaring er, at vi kan frigøre mere af den kapacitet ved at se på de rammer og betingelser, vi skaber for medarbejderne.
Det handler om vores ledelse, kultur, strukturer, arbejdsgange og samarbejde. Og om at turde udfordre det, vi plejer at gøre, når det ikke længere skaber de ønskede resultater.
For attraktive arbejdspladser skabes ikke alene gennem gode løn- og ansættelsesvilkår, men også gennem den måde, vi møder, leder og involverer mennesker på – hver eneste dag.
Vi frigør ikke menneskelig kapacitet ved at gøre mennesker mere ens – men ved at skabe betingelser, hvor deres forskelligheder kan komme i spil omkring en fælles retning.
Mit mål er
… at bidrage til at skabe arbejdspladser, som dygtige mennesker søger hen til – og har lyst til at blive på.
Arbejdspladser, hvor menneskers forskelligheder, unikke styrker og kompetencer får plads til at udfolde sig omkring en fælles retning.
Og hvor det kan mærkes i arbejdsglæden, samarbejdet, kvaliteten og resultaterne.


