Lederrum

Et fortroligt sparringsfællesskab for ledere, der leder mennesker.

Få nye perspektiver på dit lederskab – og konkrete greb der virker i din hverdag.

Ledelse bliver lettere, når du ikke står alene

Som leder står du ofte med beslutninger, dilemmaer og spørgsmål, som kan være vanskelige at vende med mennesker tæt på dig.

Måske er det en medarbejdersituation, du har prøvet forskellige greb på. Et samarbejde, der tager mere energi, end det burde. Eller en situation, hvor du bliver i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre.

Mennesker er forskellige. Vi motiveres forskelligt, kommunikerer forskelligt, træffer beslutninger forskelligt og fungerer bedst under forskellige betingelser.

Succesfuld ledelse tager højde for, at mennesker er forskellige. “One size fits all” fungerer ikke længere.

Det kræver nysgerrighed på det enkelte menneske og på, hvad der skal til, for at den enkeltes styrker og kapacitet naturligt kommer i spil – samtidig med at du som leder har blik for helheden, den fælles opgave og de resultater, I skal skabe sammen.

Og nogle gange kræver det også, at du tør vende blikket mod dig selv. For vores egne antagelser, reaktioner og måder at gøre tingene på har betydning for, hvordan vi møder og leder andre.

Måske savner du et fortroligt rum uden for din egen organisation, hvor du kan tænke højt, spejle dine overvejelser i andre ledere og få nye perspektiver på det, der fylder.

Det er netop det rum, Lederrum er skabt til.

Vi mødes for at gøre det komplekse mere enkelt. Sammen skaber vi klarhed, overblik og konkrete greb, der virker i hverdagen – så der bliver mere overskud til både ledelsesopgaven og livet uden for arbejdet.

Hvor det er relevant, bruger jeg også Human Design som et spejl – ikke som et facit – men som en mulighed for at blive klogere på vores forskelligheder og på, hvad der skal til, for at vi hver især fungerer og bidrager bedst muligt.

Det kan være i forståelsen af dig selv som leder, den enkelte medarbejder eller de forskellige dynamikker og styrker i et team.

Jeg sætter rammen. Deltagerne sætter retningen

Lederrum er ikke et kursus med et fast program.

Der er ingen tekster, der skal læses, og ingen opgaver, der skal løses på forhånd.

Hver gang tager vi udgangspunkt i det, der er aktuelt i deltagernes lederskab. Det kan være en konkret medarbejdersituation, en vanskelig beslutning, et udfordrende samarbejde, en konflikt eller en ny idé, der har brug for at blive undersøgt.

Jeg holder rammen og hjælper med at gøre det komplekse mere enkelt gennem spørgsmål, refleksion, nye perspektiver og konkrete greb.

Når det skaber værdi, bringer jeg min mangeårige erfaring med ledelse, kommunikation, samarbejde, konflikthåndtering og organisationsudvikling i spil.

Det får du som deltager i Lederrum:

  • Et fortroligt sparringsfællesskab med højst fem deltagere
  • Sparring med afsæt i det, der fylder i dit lederskab lige nu
  • Du får nye perspektiver på dig selv, dine medarbejdere og de dynamikker, der opstår mellem mennesker
  • Du går hjem med konkrete handlinger og greb, du kan bruge med det samme
  • Enkle modeller og reflektioner, der skaber klarhed og retning
  • Mellemrum – mulighed for kort sparring med mig mellem møderne

Sådan foregår et møde i Lederrum

Lederrum består af seks mødegange á to timer med cirka fire ugers mellemrum.

Vi begynder i mødelokalet i Rampen til et tjek-ind. Her deler hver deltager kort, hvad der fungerer godt, hvad der fylder lige nu, og hvad der ønskes sparring på.

Herefter går vi en sparrings-tur langs havnen og fjorden.

Naturen skaber ro, nærvær og plads til refleksion. Når kroppen er i bevægelse, bliver det ofte lettere at tænke højt, få øje på nye perspektiver og finde klarhed.

Undervejs får alle mulighed for at arbejde med deres egne aktuelle temaer gennem fokuseret sparring.

Vi vender tilbage til Rampen og afslutter med en fælles opsamling over en kop kaffe eller te og lidt spiseligt.

Du går hjem med større klarhed, nye perspektiver og konkrete greb, som styrker dit lederskab og kan omsættes direkte i din hverdag.

Mellemrum – sparring mellem vores møder

Ledelse holder ikke pause mellem vores møder.

Nogle gange opstår en udfordring, en vigtig erkendelse eller en beslutning, der kalder på sparring, længe før vi mødes igen.

Derfor har du mulighed for én gang mellem vores møder at kontakte mig med en aktuel problemstilling eller refleksion.

Du kan sende en mail eller en talebesked, og jeg svarer inden for to hverdage – skriftligt, med en talebesked eller gennem en kort telefonsamtale, hvis det giver bedst mening.

Mellemrum er en kort og fokuseret sparring, der hjælper dig med at bevare klarhed og retning undervejs.

  • Sparring på det, der fylder hos dig

  • Du går hjem med klarhed, konkrete handlinger og greb

  • Du får større overskud til både ledelse, familie og fritid

Savner du – ligesom mange andre ledere – et fortroligt rum til det, der fylder i dit lederskab…

Hvis Lederrum taler til dig, vil det gælde mig at byde dig velkommen i fællesskabet.

Har du spørgsmål, eller ønsker du en kort og uforpligtende snak, inden du beslutter dig, er du meget velkommen til at sende mig en mail via knappen herunder.

Pernille

Det får du som deltager

Lederrum er til ledere, der ønsker et fortroligt rum til refleksion, sparring og nye perspektiver sammen med andre ledere.

Datoer og tidspunkt

Lederrum består af ét møde om måneden –  i seks måneder.

Onsdag kl. 13.30–15.30:

  •     21. oktober 2026
  •     25. november 2026
  •     16. december 2026
  •     13. januar 2027
  •     10. februar 2027
  •     10. marts 2027

Sted

Vi mødes i Rampen Kontorfællesskab, Lindedal 1 th., 6100 Haderslev.

Hver møde begynder og slutter i mødelokalet. Undervejs går vi en tur langs havnen og fjorden, hvor naturen danner rammen om sparringen. Ved kraftig regn eller meget dårligt vejr foregår mødet indendørs.

Pris

Den samlede pris er 7.300 kr. ekskl. moms.

Prisen inkluderer seks møder og Mellemrum, hvor du har mulighed for en kort sparring med mig mellem møderne.

Bliver du forhindret i at deltage i et møde, gerne besked så hurtigt som muligt. Det pågældende møde erstattes af en individuel 1:1 ledersparring med mig. Denne mulighed kan benyttes ved op til to afbud i løbet af Lederrum.

Har du undervejs behov for ekstra fordybelse i en konkret ledelsesmæssig udfordring, er der mulighed for at tilkøbe individuel ledersparring.

Derfor vælger ledere Lederrum

Som leder står du ofte alene med beslutninger, dilemmaer og ansvar.

I Lederrum får du et fortroligt rum, hvor du kan dele det, der fylder, uden at skulle præstere eller have alle svarene.

  • Det giver større klarhed.
  • Bedre beslutninger.
  • Mere overskud – til både ledelse, familie og fritid.
  • Og et stærkere fundament for at lede andre.

Hvorfor har jeg skabt Lederrum?

Jeg har selv som leder oplevet, hvor stor en forskel det gør at være en del af et fortroligt sparringsfællesskab med andre ledere uden for egen organisation.

Et sted, hvor man kan tænke højt, vende svære beslutninger og få nye perspektiver fra mennesker, der forstår de vilkår og de glæder og udfordringer, ledelse indebærer.

Den erfaring er baggrunden for, at jeg har skabt Lederrum.

Et fortroligt sparringsfællesskab, hvor ledere mødes for at gøre det komplekse mere enkelt.

Jeg sætter rammen – Deltagerne sætter retningen.

Mit mål er, at du går hjem med større klarhed, nye perspektiver og konkrete greb, som styrker dit lederskab og kan omsættes direkte i din hverdag.